4. juli – den amerikanske uafhængighedsdag

Den 4. juli fejrer USA deres uafhængighedsdag, og hos Turistførerforeingen vil vi benytte lejligheden til at lave et shout out til vores mange amerikanske venner og gæster!

Amerikanere, der besøger København, er som regel meget betagede af de mange cykler og – naturligvis – skattetrykket samt hvad danskerne så egentligt får for pengene. Det danske uddannelsessystem og sundhedssystem og vores fokus på ligestilling og velfærd er ofte noget af det, vores amerikanske gæster taler længe om.

Det kan nogle gange være svært at hitte rede i, hvem der har inspireret hvem, men der foregår helt sikkert en gensidig bestøvning og kreativ udveksling, når det kommer til kulturel inspiration på tværs af USA og Danmark.

Hollywood-produktioner og amerikansk musik har altid været populært i Danmark, men det er tydeligt, at dansk og amerikansk kultur har haft en dynamisk udveksling og inspireret hinanden på mange måder. For nu går den kreative indflydelse også den anden vej, fx med remakes af danske film og tv-serier i USA, som f.eks. “The Killing” og “The Bridge”. Og så har det danske begreb “hygge” vundet udbredt popularitet i USA i de senere år.  Det er da lidt hyggeligt!

Men den 4. juli er også dagen, hvor vi fejrer danske udvandrere i USA under Rebild-festen. Dette er en begivenhed, der hylder det tætte bånd mellem vores to lande og fremhæver den store indflydelse, danske udvandrere har haft på den amerikanske kultur og samfund. Udover kulturel forbindelse er Danmark og USA tætte allierede i politik og sikkerhed. Vores lande har arbejdet side om side i mange internationale anliggender og deler et fælles engagement i demokrati, menneskerettigheder og global stabilitet.

Har du en amerikansk gruppe, som vil vide mere om Danmark og danskerne og vores fælles bånd, så book en guide fra Turistførerforeningen på www.guides.dk

 

Photo by Jason Leung on Unsplash