Lotte Blomgreen

Humor, hjerte og rummelighed er mine personlige guidelines.

Som uddannet journalist har jeg erfaring i formidling og i at få historierne forløst kort og præcist, så de både overrasker, og tilføjer et ekstra perspektiv til dine oplevelser. Jeg er født i vores dejlige hovedstad København, men boede i en årrække vest for Valby bakke. Derfor føler jeg mig også hjemme i Jylland og på Fyn, og er fortrolig med byer som fx Kolding, Fredericia og Odense. Sønderjylland og det dansk-tyske grænseland med byer som Sønderborg, Tønder og Flensborg står mit hjerte nær. I dag bor jeg i en af Københavns nyeste bydele. Omgivet af moderne byggeri er min interesse for bæredygtighed, dansk design, kunst og arkitektur kun blevet større i bydele som Nordhavn, Sydhavnen og Ørestad. Klassiske ture til fods, i bus eller med metro til Københavns kendte seværdigheder er også på mit program. Det kan være et guidet besøg på Amalienborg, Rosenborg eller Christiansborg Slot. Eller måske en byvandring i Frederiksstaden med historier om vores monarki? Eller hvad med en tur til idylliske Dragør? Hos mig er oplevelsen og det lille ekstra i centrum. Jeg glæder mig til at møde dig.

CPD Accredited:
This guide has met the criteria of our Continuous Professional Development (CPD) programme to ensure their knowledge is correct and up to date. read more...

Øvrige uddannelse: Journalist

Kontakt for at booke