På en klassisk bytur gennem Kbh., til fods eller i bus, fortælles generelt om byens 1000 årige historie fra middelalder over renæssance, barok, guldalder, industrialisering frem til det moderne velfærdssamfund.
På Speciel designede ture med besøg på slotte: f.eks. Rosenborg i Kbh. eller Frederiksborg slot og Kronborg i Nordsjælland fortælles kongernes historie. Især 1600 tallets renæssance konge: Christian den 4. var en stor bygmester og hans pragtfulde bygninger ses flere steder.
I 1800 tallets guldalder i Danmark skabtes flere store internationale kunstnere: Følg f.eks. i H.C. Andersens fodspor i Kbh. Hør om hans liv og hans forfatterskab. Er der børn med på turen, fortælles udvalgte eventyr.
Eller mød den internationale skulptør Bertel Thorvaldsen og besøg det prægtige Thorvaldsens Museum, en gul tempellignende bygning, i hjertet af Kbh. Thorvaldsen fik sin uddannelse på kunstakademiet i Kbh. Som andre kunstnere blev han sent på dannelsesrejse i Rom, hvor han var dybt inspireret af antikken. Han fik sit gennembrud med værket Jason, og dermed muligheden for at blive i Rom. Efter 40 år vendte han i 1838 tilbage til Kbh. som en stor mester.