Oplev det bedste af København med mig, din kyndige og entusiastiske turistfører. Jeg guider i og omkring den danske hovedstad, og sætter en ære i at give mine gæster enestående og underholdende oplevelser. Jeg er nysgerrig af natur og graver dybt i historien for at kunne give mine gæster den bedst tænkelige tur.
I København møder historie, kultur, kunst, arkitektur hinanden, krydret med mad fra hele verden. De forskellige brokvarterers mangfoldighed skaber spændende byrum, fra den farverige cykelmotorvej Superkilen på Nørrebro, til de nye bebyggelser i Carlsbergbyen.
Er du glad for danske film og tv-serier? Så vil jeg tage dig med i fodsporene på ”Borgen’s” Birgitte Nyborg eller vicekriminalkommisær Sara Lund fra “Forbrydelsen”. Og litteratur? Lad mig vise dig Tove Ditlevsens Vesterbro, eller gaderne i indre by, hvor filosoffen Søren Kierkegaaard hentede inspiration til sit store forfatterskab.
Jeg er indfødt københavner. For 10 år siden tog jeg diplom som turistfører for at følge min mangeårige passion for historie, kultur og kunst. Jeg glæder mig meget til at dele min viden og min entusiasme med dig og dine venner.