Jeg er københavner, og guider med stor glæde gæster fra ind- og udland. Jeg laver både klassiske ture for førstegangsbesøgende, og ture, der går i dybden med enkelte kvarterer eller emner som fx Indre by, Vesterbro, Nørrebro, Slotsholmen ligesom jeg også guider på seværdigheder som i de kongelige repræsentationslokaler (Christiansborg), Frederiksborg slot, Kronborg eller Roskilde Domkirke – og meget andet.
Mine interesser spænder fra historie over arkitektur og byplanlægning til det moderne Danmark. Jeg har en akademisk baggrund i interkulturel kommunikation og ledelse, og arbejder også med at formidle dansk kultur og dansk arbejdspladskultur, noget, som jeg også kan gøre brug af på ture for udlændinge og danskere, der vil se på deres samfund i en international sammenhæng.